NOVENCO® tilslutter sig Science-Based Targets initiativ for at styrke klimaindsatsen

NOVENCO Building & Industry har sat et klart mål: 100% CO2-neutralitet i hele værdikæden inden 2050. Vores klimaforpligtelse og fokus på grøn omstilling er langsigtet og kompromisløst. For at accelerere og styrke indsatsen har vi tilsluttet os det globale og frivillige Science-Based Targets initiative (SBTi), som er den førende standard for virksomheders klimaindsats i overensstemmelse med Paris-aftalen.

Citat

“Som virksomhed har vi i mange år implementeret tiltag, der forbedrer vores miljømæssige præstationer. I de senere år har vi intensiveret vores daglige indsats for at opfylde FN’s klimamål. Gennem SBTi forpligter vi os til det ambitiøse netto-nul mål i 2050. Det arbejde, vi har påbegyndt, vil yderligere bidrage til en bæredygtig fremtid for vores planet.”

Lars Erik Knaack
CEO, NOVENCO Building & Industry

NOVENCO styrker klimaambitionerne med SBTi

Ved at tilslutte sig SBTi har NOVENCO to år til at forberede mål til validering. Processen tager flere måneder, og når målene er godkendt, rapporterer vi årligt om fremskridt både for vores egne emissioner og dem i vores værdikæde.

At reducere emissioner i stor skala kræver en fælles indsats af NOVENCO og vores leverandører. Emissioner knyttet til varer og materialer udgør den største del af vores samlede klimaaftryk. For at lykkes skal vi sætte ambitiøse interne mål og stille større krav til leverandører, så vi i fællesskab kan bevæge os mod mere bæredygtige løsninger.

SBTi er et partnerskab mellem Carbon Disclosure Project (CDP), World Resources Institute (WRI), World Wide Fund for Nature (WWF) og FN’s Global Compact (UNGC). Formålet er at fremme ambitiøs klimahandling i den private sektor ved at opfordre virksomheder til at sætte mål for reduktion af udledninger af drivhusgasser baseret på klimavidenskab.

Læs mere om Science Based Targets
SBTi 1_news.png

IPCC’s konklusioner understreger behovet for SBTi’s 1,5 °C-tilpassede klimaveje

FN’s klimapanel (IPCC) advarer i sine seneste konklusioner om en “kode rød for menneskeheden”. Det er fortsat muligt at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 °C, men handlingsrummet bliver stadig mindre. Det understreger behovet for at halvere de globale emissioner inden 2030 og opnå netto-nul i 2050.

For at sikre overensstemmelse med Parisaftalen udvikler SBTi metoder baseret på IPCC’s resultater, som guider virksomheder i at reducere drivhusgasemissioner i et tempo, der stemmer overens med målsætningen om at begrænse den globale opvarmning til under 1,5 °C.

Schako Group
Admeco Novenco Reven Schako Schneider Sirocco Smitsair