NOVENCO® Building & Industry udvikler og producerer energieffektive ventilatorer og ventilatorsystemer i høj kvalitet.
Det er målet for NOVENCO Building & Industry at tilbyde miljømæssigt sikre og energieffektive løsninger, der lever op til selv de mest krævende globale krav til komfort, sikkerhed og bæredygtighed.
Vores kvalitetsstyringssystemer er certificeret i henhold til ISO 9001, ISO 14001 og ISO 3834-2 og opdateres løbende for at sikre fortsat kundetilfredshed og værdiskabelse. Vi arbejder med konkrete og ambitiøse forbedringsmål på tværs af alle funktioner og på alle niveauer i virksomheden.
NOVENCO Building & Industry ønsker at vokse kontinuerligt og udvikle virksomheden på baggrund af følgende politik.
- Løbende at udvikle og optimere produkter, systemer og ydelser, så de lever op til kundernes forventninger og krav. Vi har strategisk valgt at fokusere på segmenter med høje krav til kvalitetssikring af hele produktionsprocessen, for eksempel vindindustrien, datacenter-ventilation og som komponentleverandør til producenter af luftbehandlingsaggregater.
- At tænke kvalitet ind i hele processen fra ordre til levering baseret på en 0-fejls filosofi.
- At arbejde tæt sammen med kunder og partnere om udvikling og optimering af produkter, systemer og ydelser.
- At skabe bæredygtige løsninger for kunder, partnere og planeten. Vores tilgang til bæredygtighed er langsigtet med fokus på bæredygtig forretningsudvikling. Vores løsninger bidrager primært til FN’s Verdensmål nr. 11, 12 og 13.
- At overholde relevant lovgivning og andre krav inden for kvalitet, arbejdsmiljø, sikkerhed og miljø.
- At sikre et arbejdsmiljø, hvor viden og erfaring udvikles gennem uddannelse og træning, og hvor alle medarbejdere kender deres muligheder for at påvirke virksomhedens overordnede mål.
- At etablere en kultur, hvor medarbejdernes engagement og ansvar for kvalitet, sikkerhed, arbejdsmiljø og miljø har høj prioritet.
- At forebygge ulykker og helbredsmæssige skader ved at sikre et optimalt arbejdsmiljø, hvor vi løbende arbejder med forbedringer af sikkerhed og arbejdsmiljø.
- At arbejde kontinuerligt med udvikling af værdiskabende samarbejde med vores strategiske leverandører. Vi stiller samme høje kvalitetskrav til leverandørernes produkter og ydelser som til vores egne.
- At udvikle og løbende forbedre effektiviteten af det certificerede ledelsessystem i overensstemmelse med ISO 9001:2015, ISO 14001:2015 og ISO 3834-2.